Sneglehusets profil - vi er særligt glade for naturen og udelivet

Sneglehuset - Vores daginstitution i Skærup by omgivet af de skønneste omgivelser med skov, bæk og Skærup Zoo, som vi har vores egen ”hemmelig” indgang til.

Vores glæde ved  naturen

I Sneglehuset har vi en helt særlig glæde ved naturen og naturens muligheder.  Børnene i Sneglehuset skal sanse og opleve naturen når årstiderne skifter, og farverne ændres. Vi mærker sammen når temperaturen skifter, og ekstra tøj skal af eller på. Vi oplever når vinden blæser i håret, når det regner på kinderne og når solen skinner og varmer os. For os er naturen et unikt rum for læring. Naturen er med til at vække børnenes nysgerrighed, og de får styrket deres evne til at koncentrere sig. Vi bliver beskidte, våde og tørre igen. 

Vi bruger uderummet som et pædagogiske læringsrum på en måde, som sætter børnene i gang til en mere kreativ, umiddelbar og direkte læring. Når vi giver børnene tid i naturen, har det stor betydning for deres udvikling og velbefindende, og når børn er i naturen lærer de at passe på den.

Det kan du se og mærke, så snart du kommer ind ad lågen. Vores legeplads bærer tydeligt præg at et aktivt liv børn og voksne hver dag udfolder sammen. Vi er nemlig ude det meste af dagen, hver dag året rundt. Naturligvis afpasset efter, om du er et lille nystartet vuggestuebarn eller et større børnehavebarn. 

Når du kommer i vintermånederne om morgen, vil du opleve børn og voksne i gang med at gøre klar til bål, høre børnenes glade stemmer i leg med lommelygter og hygge ved bordene med små aktiviteter. I foråret er der travlhed i grupperne med at så frø, der skal spire i vores mange plantekasser, og på de varme sommerdage er det godt med en masse vandleg. Her leger vi bl.a. med nedløbsrør, som laver de bedte vandbaner.