Mere om natur og udeliv

Vi tror på, at natur er dannende, og at det, at gøre opdagelser i naturen gør mennesket til et aktivt, eksperimenterende og handlende væsen. Det sker, når vi bruger  naturen som pædagogisk redskab, hvor vi lader børnene erfare og sanse i naturen, og når vi t taler med børnene om forskellige elementer i naturen, som fx dyrearter, vejrfænomener, forskellige landområder m.m.

Når børn bliver handlende individer, får de en forståelse for sig selv, naturen, og hvad vi kan skabe med naturen. Derfor er det også vigtigt, at børn får mulighed for at begå sig i og sanse forskellige former for natur, så de herved får et trygt forhold til naturen og et realistisk billede af naturens mangfoldighed.

Forskningen (Vigsø & Nielsen 2006 "Børn og udeliv") peger på, at naturen kan fremme børns evne til at rette opmærksomhed mod noget bestemt og holde koncentrationen og at børn, som tilbringer størstedelen af dagen udenfor, har bedre arbejdshukommelse og højere grad af opmærksomhed, når de starter i skole, end børn der tilbringer mindre tid udenfor i dagtilbuddet. (Ulset et al., 2017) Dette er også vores holdning og det vi bygger vores praksis på. 

At erfare og opleve naturen kan ikke stå alene for børnene. Det er også vigtigt, at disse oplevelser og erfaringer hviler på en viden og på den måde bidrager til læring. Viden og læring bringer vi bl.a. i spil, når vi uddyber og taler med børnene om oplevelser knyttet til fx dyrearter, landskaber og årstider. Samtaler, fortællinger og fx højtlæsning, som inddrager børnenes egne naturoplevelser og erfaringer aktivt, er et vigtigt greb i at understøtte børnenes læring.

Vi som voksne spiller en central rolle i forhold til at understøtte børnenes læringsproces. Det gør vi  bedst, når vi  stiller få, men velvalgte produktive spørgsmål, der fanger og fastholder børnenes opmærksomhed. På den måde har vi indflydelse på, hvordan udforskningen udvikler sig, og hvilken viden, børnene tager med sig.

Vi er sammen med børnene optaget af naturens mangfoldighed, og hvordan den ændrer sig i takt med årstiderne. Naturen er spændende hele året, og vi finder stor  værdi i at genbesøge steder og se samt tale om, hvordan landskab og planter forandrer sig med årstiderne. Det giver anledning til at erfare, snakke om og få viden om årstider som naturfænomen.

Når vi sammen med børnene genbesøger vores steder, er der også mulighed for, at de børn, der har været af sted før, kan guide de andre og vise dem spændende steder, som de kan huske. Vi har et ønske om, at børnenes begyndende viden om og forståelse for naturen kan være med til at motivere dem til at bevare og passe på den.

Vi oplever og ser, at udeliv fremmer børnenes trivsel og flere aspekter af deres udvikling. Der er mange positive gevinster ved at tilbringe tid udenfor, bl.a. kan børn fordybe sig i leg med færre afbrydelser, samarbejde om fælles projekter, og de har mulighed for at udvikle sociale kompetencer og bruge kroppen mere aktivt.

Både rutiner og aktiviteter foregår udendørs hos os. Måltider, middagslur og samling sker udenfor. På den måde får vi gavn af de positive gevinster ved udelivet, samtidig med at rutiner ikke bliver et benspænd for eksempelvis udflugter i naturen.

Udelivet rummer andre legemuligheder end de indendørs lege, da udelegen er mere åben og fri. Der er plads til kreativitet og god mulighed for at prøver kræfter med risikofyldt leg. Selvom udelegen er mere åben og fri, er det stadig nødvendigt, at vi afkoder de enkelte legesituationer og vurderer, om vi skal holde sig bagved, ved siden af eller foran.

Vores udeliv i Sneglehuset kan være alt fra børnenes egne lege på legepladsen eller når vi mere rammesætter det aktive friluftsliv. På vores legeplads er uderummet genkendeligt
og skaber tryghed, end det åbne og mere vilde, rummelige uderum i skoven eller på stranden.

Det har derfor betydning, at børn får mulighed for at opleve og færdes i forskellige typer uderum. Vi mener, at vi er vigtig kilde til børnenes tidlige og brede erfaringer med udelivet.

Vi oplever, at udelivet har også en positiv effekt på børns sociale udvikling, herunder særligt børns muligheder for at deltage fællesskaber. Uderummet har ofte andre deltagelsesbetingelser end inderummet, hvilket kan give nye deltagelsesmuligheder for de børn, som har svært ved at deltage indenfor. 

Udeliv rummer et potentiale for at styrke samarbejde og fællesskabsfølelse i børnegruppen og dermed også børnenes sociale udvikling. Når vi har fokus på opgaver og aktiviteter, der skal løses i fællesskab, fx bålbygning, styrkes børnenes følelse af samhørighed og oplevelse af at have værdi og bidrage i fællesskabet.

Generelt er børn, som tilbringer en stor del af deres tid i stimulerende uderum, sundere, sover bedre og har færre sygedage. (Ejbye-Ernst 2019 "Betydning af dagtilbudsarbejde med børn i naturen - En forskningsoversigt med fokus på nordisk litteratur")

Et godt og varieret udeliv er også betydningsfuldt for børns motoriske udvikling og kropslige bevidsthed. Børn, som har mulighed for at lege i skovområder, har bedre motoriske færdigheder. De har stærkere og mere smidige kroppe og er bedre til at koordinere deres bevægelser. 

Alle børn får dog ikke samme udbytte af uderummet. For nogle børn kan uderummet virke uoverskueligt og utrygt, og det kan rumme mange valg.

Der er også stor forskel på børns aktivitetsniveau i uderummet. Nogle børn har mere end dobbelt så højt aktivitetsniveau som andre. Derfor er det væsentligt, at vi i nogle tilfælde understøtter børnene i at afgrænse valg og skabe et trygt uderum, og i andre tilfælde understøtter børnene i at få øje på udelivets muligheder ved fx. at inspirere til lege og aktiviteter, som stimulerer forskellige sanser og lægger op til, at kroppen bruges på mangfoldige måder.

Ved at være en natur-og ude institution, har vi et ansvar for at finde balancen mellem ude-og inderummene. Begge dele kan noget pædagogisk og det skal vi udnytte på bedste vis.

Ved at have funktionsrum indendørs, tydeliggøre vi, hvad vi bevidst vælger til inde. Grupperne kan planlægge faste tidsrum på dagen, hvor de med en mindre gruppe går ind for at fordybe sig med børnene i bestemt aktiviteter ex. Spille spil, børneyoga og lege i små grupper for at styrke de sociale kompetencer. Eller bruger inderummene mere spontant, når vejret eller børnene viser den vej. 

Ligeledes er vi særligt opmærksom på, at de små vuggestuebørn ikke i samme omfang kan være ude hele dagen. De bliver hurtigere kolde, og har brug for at komme ind. Det er ikke let at komme omkring, bevæge sig og derved udvikle sig motorisk, når det lille vuggestuebarn har en flyverdragt på. 

Leg er en central del af alle aspekter af børnenes liv, og spiller en særlig rolle i udelivet. Når legen foregår udenfor, rummer den en række muligheder, som ikke findes indenfor. Fx peger forskning på, at udendørs leg indebærer færre forstyrrelser, fordi der er mindre støj i naturen sammenholdt med indenfor.

Uderummet giver plads til andre typer af leg end de lege, som foregår indenfor. Der er gode rammer for at lege grovmotoriske lege som fx fangeleg. Udelivet tillader også lege, hvor børnene kan blive beskidte, fx når de leger med mudderet efter en formiddag med regn eller slår kolbøtter på græsplænen og får grønne mærker på tøjet.

Uderummets leg kan derfor ses som mere fri og åben. Forskning viser samtidig, at børn leger mere varierede og komplekse lege, når de er i naturen, at drenge og piger oftere leger med hinanden, og at børnene generelt har flere relationer. 

Udelivet er også et oplagt sted for børnene at lege risikofyldt på grund af de mange forskellige omgivelser og rekvisitter, som giver mulighed for risikofyldt leg. Man kan klatre på klatrestativet på legepladsen eller i skovens træer, snitte grene med dolke eller løbe op og ned ad stejle skråninger.

Risikofyldt leg er nervepirrende og spændende former for fysisk leg, der involverer usikkerhed og en risiko for at komme til skade. Risikofyldt leg er en vigtig kilde til både kropslig, sanselig og følelsesmæssig
udvikling ved, alt efter den konkrete type af risikofyldt leg, at styrke børnenes balanceevne, muskelstyrke samt vedholdenhed og gåpåmod.