Vi elsker mad

Her kan du læse mere om hvorfor vi elsker mad

Sneglehusets køkken

Vores køkken laver mest økologisk mad, og har det økologiske sølvmærk med 88% økologi. Vi har høj fokus på sund og energigivende mad til vores børn. Det gælder både til formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Køkkenet er en stor del af fællesskabet og det pædagogiske arbejde.

Som daginstitution stilles der krav til den mad, vi serverer, både til sundhed, økologi og økonomi. Vi sætter en ære i at maden ikke blot bliver et tilfældigt produkt, men at den laves med kærlighed og passion, fordi det skaber begejstring og velsmag. Mad er en sanselig oplevelse, det skal være sjovt, lækkert og se indbydende ud.

Formålet med den mad vi serverer er at skabe madglæde og tilfredsstillelse for øjne og maver, samtidig med at den opfylder behovet for næring, sådan barnet vokser og udvikler sig i en aktiv hverdag.

Madmodsløb, Mad i farver, Grøntsagsuge

Vores køkken er helt fantastiske til at komme med idéer til aktiviteter, hvor køkkenet og det pædagogiske arbejde går hånd i hånd. Hvert år i august arrangerer køkkenet et madmodsløb for alle vores børn. Rundt på legepladsen stillers der forskellige små boder op, med små opgaver/aktiviteter som eks. undersøge fisk, lav din egen grøntsagsjuice, kværn korn til mel, smag på anderledes råvarer m.m. Det er et arrangement, som børnene glæder sig til, og husker fra år til år.

Køkkenet har derudover arrangeret en uge med mad i farver, her fik hver ugedag sin egen farve i den mad vi skulle spise til måltiderne. I grupperne blev der pyntet op i samme farve den pågældende dag, og mange kom i tøj der også passede til farven på dagen. Grøntsagsuge er en uge, med fokus på alle de spændende grøntsager vi kan finde, hvad de kan bruges til og hvordan de ser ud. 

Derved giver mad mening på flere planer hos os. 

Et særligt fokus på mad og måltider

  • Cheeseburger hapsereCheeseburger hapsere
  • Ris TaffelRis Taffel
  • KlatkagerKlatkager
  • Yogurt Med ToppingYogurt Med Topping
1 / 4
Cheeseburger hapsere
Ris Taffel
Klatkager
Yogurt Med Topping